Mærkedage

22 december 2005

Julehygge og Entrelac

Ud over at gøre klar til julehygge med familien strikker jeg som besat på min Entrelac. Jeg vil virkelig anstrenge mig for ikke at starte på noget nyt, før den er færdig, og nu mangler jeg kun et par pinde på det ene ærme, 1 + 1/4 forstykke, forkant + montering.

Med min lille samling af Klarborg Nisserne, vil jeg ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul.

17 december 2005

Hovsa

Så er juletræet i hus, og jeg har lige været en hurtig smuttur til byen for at få styr på de allersidste julegaver - 2 små - og måtte da liiiige ind hos min lokale garnpusher LUND+LUND for at ønske "Glædelig jul"!
Der så jeg, at de har fået forhandlingen af "Opalgarn" - det var på en måde hyggeligt, for nu forhandler de både Nannas silkegarn og Vivians garn :-))
Som flere gange før, måtte jeg jo lige nyde "DUO" farverne og "Design´s" modeller.
Se hvad der skete!

Ord er vist overflødige.
Jeg var ellers ret stolt af mig selv, for det lykkedes mig at strikke på Entrelac i går og i formiddags ... nå ... det er der vel ikke noget til hinder for, at jeg fortsætter med.
Den nyindkøbte model er super til TV- og Kør-bil-strik.

Jeg glemte lige ... Sjalalacris

Jeg har da også strikket et sjal mere - det glemte jeg at vise i forgårs, fordi det lå udspændt i den anden ende af huset, men her er det.
Det er kraftigt inspireret af Dorthes "Venindesjal", men jeg har ændret lidt så opskriften passede til mit gemyt ... eller hvad det nu er :-)) og så kalder jeg det Sjalalacris .... Her må fnises!

16 december 2005

Skrivebordskat og Hoya i blomst

Her er min lille "Brevpresse"!
Hun hedder "Busy" (Bissi) og er snart 15 år gammel.
For godt 14 år siden stod hun i en lukket papkasse uden for vores dør. Var en tynd, lille (det er hun stadig), loppebefængt og meget kælen killing.
Jeg havde dengang været aktiv i "Fredericiakattens Venner" - under Kattens Værn - Så nogen har åbenbart tænkt, at jeg ville tage mig godt af hende ..... og - dér tænkte de jo rigtigt. De skulle bare vide, at hun lever endnu og er højt elsket. Hende - og alle mine andre nu afdøde katte + tiden med de hjemløse katte i kælderen - kunne jeg jo berette om i timevis ... men - bare rolig, det gør jeg ikke - ikke nu i hvert fald *GG*
Der er een af mine store Hoyaplanter, som lige er sprunget ud.
Blomsten måler 7 cm. fra spids til spids. Det er en Hoya macgillivrayii og kan ikke købes i danske butikker.

Som dagene dog flyver af sted

Så er det da vist tid til et par hurtige opdateringer herfra.
Her er fotos af nogle af de seneste produktioner og et nyt (bedre) foto af mit Mystery2, som jeg kom til at sende til min mands søster. Jeg gætter på, at hun bliver både overrasket og glad - vi er nemlig ikke på gave med hinanden.

For nogle uger siden blev jeg også færdig med et Kaunisjal mere.

En bluse til Ida, strikket i Fortissima
og til Anton, strikket i Thema Lang. Begge er efter opskriften "Oppefra og ned".
Pulsvarmerne - Knitalong er da også blevet færdige for snart længe siden.
Nu kæmper jeg lidt med mig selv, om jeg "må" starte på noget nyt inden jeg har strikket "Thju-bang-blusen" og min "Entrelac" færdig .... Der er faktisk rigtig mange ønskeprojekter, som står i kø ..... Nå - vi får se, hvordan det går, lidt kan man vel altid sådan bare lige gøre klar :-))
Dem, der var med til Strik-in hos Dorthe J., kan vist godt skrive under på, at jeg ikke har problemer med at ændre mine egne beslutninger *GG*

08 december 2005

Husbluse og ny skærm

I aften kom pakkeposten med Hennings og min julegave til hinanden. *Øre-til-øre-smil*
I pakken var en 19" fladskærm til os hver! Nøjjj, hvor er billeder altså flotte og ... Ja - det er altså en lækker ting.
Tina H. har efterlyst billede af Husblusen.

Dens historie er, at jeg strikkede den for nogle år siden, så lå den et par år - manglede kun at blive monteret - det var altså ikke "kun" ... pyhhhh ha ... noget med at sy og klippe ærmehuller + halsudskæring. Ja - det kræver da mod! En vaskeægte UFO, og den blev også meldt til som en sådan og blev færdig.
Det er ikke en model, der er egnet som fjernsynsstrikning :-))

03 december 2005

Rygestop

Jeg kom lige til at tænke på, at det snart er 1 år siden, jeg besluttede at holde op med at ryge.
Det var faktisk en vild beslutning, fordi jeg var virkelig en inkarneret ryger, men jeg havde fået overbevist mig selv om, at JEG ville bestemme over mig.
Det lykkedes, og jeg er derfor stadig eks.-ryger, hvilket jeg er ret stolt af at være.
Kiloerne (ca. 8 kg.), som jeg tog på i månederne efter, er jeg begyndt at smide igen .... langsomt men sikkert.